Betjente truet med hammer

Så trak politiet de elektriske våben

Udgivet Opdateret

Politiet i Oslo måtte bruge elektrisk strømvåben for at anholde en mand, der tirsdag morgen truede politibetjente med en hammer.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB ifølge mediet VG.

Indsatsleder Eirik Sannes i Oslo politikreds fortæller til mediet, at de gentagne gange natten til tirsdag rykkede ud til en mand i en lejlighed på Teisen efter klager fra naboerne over støj.

Dialog hjalp ikke

- Først var vi der ved 1-tiden for at mindske støjen. Vi måtte så besøge ham igen cirka klokken 5.15, fortæller indsatslederen og fortsætter:

- Så blev vi truet med en hammer. Vi forsøgte dialog, men kom ingen vegne. Vi brugte derefter strømvåben og anholdt manden, siger Sannes.

Betjente i Oslo måtte tidligt tirsdag morgen tage strømvåben i brug mod en mand, der truede dem med en hammer.
Betjente i Oslo måtte tidligt tirsdag morgen tage strømvåben i brug mod en mand, der truede dem med en hammer.
Powered by Labrador CMS