Børn gør uhyggeligt fund i sandkasse

Kan sandsynligvis kobles til kriminel handling

Udgivet Opdateret

Legende børn gjorde et noget uhyggeligt fund på en legeplads i den norske by Klepp, der ligger 314 kilometer sydvest for Oslo, skriver vg.no.

Det var onsdag eftermiddag, da de byggede sandslotte i en sandkasse, at der pludselig dukkede en machete op i sandet.

Heldigvis kom ingen af de små børn til skade, da de kom i kontakt med våbenet.

Mand svingede med machete

Macheten kan stamme fra en kriminel handling i Klepp mandag i denne uge.

Her gik en mand truende rundt og viftede med en machete.

Manden blev anholdt, men inden da havde han nået at skille sig af med macheten.

– Hvis der er tale om macheten, der blev brugt i mandagens hændelse, så er den jo bevis i en verserende sag, så vi har beslaglagt den, siger vagtchefen hos det lokale politi.

Mindre norske børn gjorde et uhyggeligt fund i en sandkasse onsdag. Til alt held kom ingen til skade. (Arkivfoto)
Mindre norske børn gjorde et uhyggeligt fund i en sandkasse onsdag. Til alt held kom ingen til skade. (Arkivfoto)
Powered by Labrador CMS