Død kvinde fundet i fryser

Har været forsvundet i mange år

Udgivet Opdateret

Svensk Politi har fundet en død kvinde i en fryser.

Det uhyggelige fund blev gjort torsdag i et hus i Vestre Värmland midt i Sverige.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet.

Kvinden er norsk - og hun har været forsvundet i flere år.

Mand anholdt

En ældre norsk mand er blevet anholdt i sagen og sigtet for drabet.

I en pressemeddelelse fortæller den svenske anklagemyndighed, at kvinden har ligget i fryseren i flere år.

Der er dog ingen oplysninger om, hvor længe hun har været forsvundet.

Kendte hinanden

Den anholdte mand og den dræbte kvinde kendte angiveligt hinanden. Deres relation vil politiet dog ikke uddybe endnu.

Aftonbladet skriver, at den norske mand gav oplysninger om drabet, mens han blev behandlet på et sygehus.

Han nægter sig dog skyldig i drab.

Powered by Labrador CMS