Dødens ferie-ø slår til igen

Dykkerparadiset er blevet kendt for en stribe af mord og selvmord - senest er et millionær-ægtepar fundet døde

Smukt ser det ud på den thailandske ø Koh Tao. Men bag idyllen gemmer sig en stribe af selvmord og dødsfald.
Udgivet Opdateret

Endnu et mystisk dødsfald har ramt det thailandske ferieparadis, øen Koh Tao, der efter en stribe selvmord, drab og uforklarlige dødsfald blandt turister går under 'Dødens ø'.

Senest er det indisk-thailandsk millionærægtepar, den 59-årige hotelmatador Rakeshwar Sachathamakul og hans 55-årige hustru Anshoo, fundet døde i en swimmingpool på det luksushotel de indlogerede sig på kort tid forinden.

Det var parrets søn, der fandt mor og far døde.

Ifølge mediet Thai Examiner blev ægteparret erklæret døde på stedet.

Den lokale politichef, Jiraphob Puridech, oplyser til avisen, at parret opholdt sig i poolbaren, inden de hoppede i vandet.

Desværre har de overvågningskameraer, der var opsat i området, ikke til meget hjælp for politiet. De er nemlig ude af drift.

Der er endnu ikke fastsat en officiel dødsårsag.

Men de foreløbige meldinger går på, at parret er druknet.

Powered by Labrador CMS