Finder to mulige tilfælde af ny coronavariant

Belgien kan muligvis være det første land i Europa, hvor varianten B. 1.1.529 er opdaget

Belgien kan være det første europæiske land, der er ramt af den nye corona-mutation, der potentielt kan vise sig meget farligere end delta-varianten.
Udgivet Opdateret

Der er fundet to mulige tilfælde af den nye coronavariant B. 1.1.529 i Belgien.

Det rapporterer lokale medier i Belgien, skriver The Guardian.

Hvis det viser sig, at smittetilfældene har at gøre med den nye variant, vil det være første gang, at B. 1.1.529 er registreret i Europa.

Den nye variant er foreløbigt kun fundet hos få personer i Afrika og Asien.

Kender ikke meget til varianten

Endnu vides der meget lidt om den nye variant. Blandt andet vides det ikke, om den er mere smitsom end andre varianter af coronavirusset.

Det vides dog, at den har et højere antal mutationer end andre varianter, og at det muligvis kan blive et problem i forhold til vaccineredes immunitet.

De nuværende vacciner er nemlig kun formet til at skabe immunitet over for de gængse varianter.

Det er derfor ikke sikkert, at vaccinerne også giver immunitet over for den nye variant.

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit eller brug håndsprit.

– Brug mundbind

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen
Powered by Labrador CMS