Følger kendt journalist til graven

Drab på journalist har forbindelse til retssag mod "Hollands mest eftersøgte mand"

Hundredvis af hollændere tog onsdag afsked med den kendte kriminalreporter og undersøgende journalist Peter de Vries, som blev dræbt ved et skudattentat i Amsterdam. Journalistens kiste var onsdag blevet stillet i Carre Teatret i Amsterdam, hvor folk stod i kø for at komme til at tage afsked med de Vries en sidste gang.
Udgivet Opdateret

Hundredvis af hollændere tog onsdag afsked med den kendte kriminalreporter og undersøgende journalist Peter de Vries, som blev dræbt ved et skudattentat i Amsterdam.

De Vries blev skudt uden for et tv-studie i Amsterdams centrum den 6. juli. Han blev ramt af fem skud og døde ni dage senere af sine kvæstelser.

Journalistens kiste var onsdag blevet stillet i Carre Teatret i Amsterdam, hvor folk stod i kø for at komme til at tage afsked med de Vries en sidste gang.

De Vries blev blandt andet kendt som en kommentator eller talsmand for familier, som havde været ofre for forbrydelser - navnligt i sager, der var henlagte.

Han blev første kendt for sine journalistiske insider-reportager og senere bog om kidnapningen i 1983 af den hollandske ølmilliardær Alfred "Freddy" Heineken.

Senest havde han været rådgiver og fortrolig med Nabil B. - anklagemyndighedens nøglevidne i en sag mod Ridouan Taghi, der er blevet beskrevet som "landets mest eftersøgte kriminelle".

Europas topgangster

Ridouan Taghi er blevet kaldt Europas "topgangster" og sættes i forbindelse med mindst ti drab. Han virkede urørlig, indtil han blev anholdt i Dubai i december 2019.

I 2019 blev Nabil B.'s advokat Derk Wiersum skudt ned på gaden uden for sit hus.

Vidnets bror blev dræbt, da familiens navn blev afsløret i sagen mod Taghi.

To mænd blev anholdt kort tid efter attentatet og sidder varetægtsfængslet.

Dusør for drabet

Den ene af dem, en 21-årig mand fra Rotterdam, som mistænkes for at have skudt den 64-årige de Vries, mens en 35 år gammel polsk mand, der er bosat i Holland, er mistænkt for at have kørt flugtbilen.

Familiemedlemmer til den 21-årige har fortalt, at han blev lovet 150.000 euro, over 1,1 million kroner, af en kriminel bande for at dræbe de Vries.

Powered by Labrador CMS