Haj dræber 16-årig pige

Det er muligt, at pigen var hoppet i vandet for at svømme med delfiner

Udgivet Opdateret

En 16-årig pige er død, efter at være blevet angrebet af en haj, mens hun svømmede i en flod i det vestlige Australien. 

Det skriver BBC News.

Pigen blev erklæret død, efter at være blevet trukket op af Swan River i Perth-forstaden Fremantle lørdag. 

Man mener, at pigen fra Perth kørte på jetski med nogle venner på floden, da hændelsen skete. 

"Fuldstændig ødelagt af nyheden"

Paul Robinson, fra Western Australia Police, siger, at det er muligt, at pigen var hoppet i vandet for at svømme med delfiner set i nærheden. 

Han beskriver hændelsen som "meget, meget traumatisk", og pigens familie var "fuldstændig ødelagt af nyheden", skriver BBC.

En 16-årig pige frygtes dræbt af en haj i Australien. (Modelfoto)
En 16-årig pige frygtes dræbt af en haj i Australien. (Modelfoto)
Powered by Labrador CMS