-Jeg føler mig mest sexet, når jeg er nøgen

Verdensstjernen deler billede fra badeværelset og sine tanker i sit seneste opslag

Demi Lovato sprang ud som non-binær i maj måned i år. Foto: REUTERS/Danny Moloshok
Udgivet Opdateret

Torsdag dukkede der et billede fra superstjernen Demi Lovato op på 110 millioner profilers side på Instagram.

Det er nemlig sangerindens antal følgere, og de kunne se Lovato ligge i badekarret - kun dækket af lidt sæbeskum.

- Jeg føler mig mest sexet i badekarret uden makeup, extensions, øjnvipper... nøgen, skriver hun blandt andet til billedet.

Hun tilføjer:

- Jeg føler mig ikke altid komfortabel i min egen krop. Så jeg er taknemmelig for disse stunder, når jeg er mest sårbar og kan føle mig smuk og acceptere mig selv.

Non-binær

I maj måned i år sprang Lovato, der også gør sig som skuespiller, ud som non-binær.

Det betyder, at hun hverken ser sig selv som kvinde eller mand.

Lovato sagde dengang, at folk bør omtale hende som "de" eller "dem". 

Tidligere har Lovato også delt med omverdenen, at hun betegner sig selv som panseksuel.

Sangerindens kønspræferencer til en kommende partner er med andre ord underordnet.

Powered by Labrador CMS