Kan du se den? Dansk detalje vækker opsigt

Danmark og Norges ambassade i Kabul er blevet bolig for 56 Taliban-medlemmer, der har vist journalister rundt

Medlemmer af Taliban bladrer i et dameblad. B.T. har fået bekræftet af bladets chefredaktør, at der er tale om FIT Living. Ifølge chefredaktøren er det et blad for kvinder, der går op i sundhed, træning og stil.

Udgivet Opdateret

Det er ikke længe siden, at danske og norske diplomater måtte forlade ambassaden i Kabul.

Men lokalerne fik ikke lov til at stå tomme længe. Tirsdag skrev den norske avis Aftenposten, at Taliban er flyttet ind på ambassaden.

Ifølge avisen har Taliban-medlemmerne været i gang med et større oprydningsarbejde, hvor blandt andet en cd med norske julesange og en norsk film er blevet kategoriseret som skrald.

Ifølge Aftenposten bor der nu 56 Taliban-medlemmer på ambassaden.

Taliban-medlemmerne gav Aftenpostens journalister en rundvisning i deres nye hjem og stillede også op til fotografering.

Amir Mohammed Mohammed, der er leder for den lille fraktion af Taliban-medlemmer, der nu bor på den danske ambassade, tester romaskinen på det, der var Danmark og Norges ambassade i Kabul.
Amir Mohammed Mohammed, der er leder for den lille fraktion af Taliban-medlemmer, der nu bor på den danske ambassade, tester romaskinen på det, der var Danmark og Norges ambassade i Kabul.
Træski med de såkaldte Kandahar-bindinger bliver inspiceret af nogle af de 56 Taliban-medlemmer, der nu har bopæl samme sted, som norske og danske diplomater havde deres daglige gang, da de stadig arbejdede i Afghanistans hovedstad, Kabul.

Taliban har hentet vin og brændevin ud fra den danske og norske ambassade i Kabul. Flaskerne skal knuses, fortæller Taliban-medlemmerne til den norske avis Aftenposten.
Taliban har hentet vin og brændevin ud fra den danske og norske ambassade i Kabul. Flaskerne skal knuses, fortæller Taliban-medlemmerne til den norske avis Aftenposten.
Cd'en 'I denne søte juletid', der indeholder norske julesange er ikke faldet i god jord hos de Taliban-medlemmer, der nu huses på Danmark og Norges tidligere ambassade i Kabul. Ifølge den norske avis Aftonposten har de knækket cd'en.
Cd'en "I denne søte juletid", der indeholder norske julesange er ikke faldet i god jord hos de Taliban-medlemmer, der nu huses på Danmark og Norges tidligere ambassade i Kabul. Ifølge den norske avis Aftonposten har de knækket cd'en.

Taliban

* Taliban er opstået i afghanske flygtningelejre i Pakistan. Militsen rykkede ind på den politiske scene, efter at muslimske oprørere i 1992 overtog magten i Afghanistan, da den Moskva-støttede regering kollapsede.

* I 1996 overtog Taliban kontrollen med Kabul og udråbte sig som lovmæssige regering i Afghanistan, efter at 50.000 mennesker var omkommet i blodige interne stridigheder.

* Frem til den amerikanskledede invasion i 2001 kontrollerede bevægelsen store dele af landet, hvor koranens ord blev benyttet nidkært til religiøs undertrykkelse af folk, særligt piger og kvinder for hvem skolegang blev obstrueret.

Kilde: Ritzau

Powered by Labrador CMS