Larver går amok

Spinder træer og buske ind i silke

Udgivet Opdateret

I den engelske by Meole Brace, der er forstad til Shrewsbury i det midt-vestlige England, udspiller der sig i disse dage et sælsomt syn.

Flere steder er træer og buske dækket af et lag silke spundet af tusindevis af larver.

En video delt af Twitter-brugeren @richiet1892 viser en række træer og hække dækket af silkevævet, som larverne bruger til beskyttelse, indtil de bliver til Hermelin-møl og flyver væk.

Elsker det

"Alle i Shrewsbury elsker dette lige nu," tweetede han sammen med videoen.

Meole Brace er et populært område for møllene, som også dukkede op der i 2021.

Larverne har travlt med at spise blade under nettet, men planterne overlever den midlertidige indtrængen.

Larverne har dækket træer og buske med et lag af silke.
Larverne har dækket træer og buske med et lag af silke.
Powered by Labrador CMS