Lyn dræber mand på paddleboard

Hans kæreste filmede det hele

Udgivet Opdateret

Det skulle have været en dejlig forårsferie på Rhodos  for et yngre britisk par.

I stedet kommer kvinden til at bringe sin kæreste, Scott Sendon, hjem i en kiste.

Ramt af lyn

De var sammen på den populære badestrand Agia Agatha.

Inde på land sad kvinden og optog en film med sin mobiltelefon af 26-årige Scott Sendon, der balancerede på et paddleboard lidt ude i vandet.

Et tordenvejr begyndte ud af det blå.

Skreg højt

Pludselig kunne de andre badegæster høre kvinden skrige højt og hjerteskærende om hjælp.

26-årige Scott Sendon døde på paddleboardet, da lynet pludselig slog ned i ham. (Arkivfoto)
26-årige Scott Sendon døde på paddleboardet, da lynet pludselig slog ned i ham. (Arkivfoto)

Med mobilen havde hun fanget Scott Sendon  blive ramt direkte af et lyn på paddleboardet ude på det åbne vand.

Gav førstehjælp

En mand hentede Scott Sendon ind og forsøgte at give ham livreddende førstehjælp.

- Det virkede som om, han selv prøvede at trække vejret, men så blev han helt blå, siger manden til Daily Mail.

Ambulancefolk overtog manden og bragte ham til hospitalet, men lægerne kunne ikke redde hans liv.

Myndighederne på Rhodos har indledt en efterforskning af dødsfaldet, og kærestens video med hans død indgår i undersøgelsen.

Powered by Labrador CMS