Pludselig død efter Elizabeths begravelse

Han blev fundet livløs

Udgivet Opdateret

Den unge garder Jack Burnell-Williams, som havde en nøglerolle i forbindelse med dronning Elizabeths begravelse, er død. 

Garderen blev fundet livløs på Hyde Park kaserne i London onsdag - blot to uger efter begravelsen. 

Det skriver People.

Jack Burnell-Williams blev kun 18 år gammel.

Hyldet af far

"Det med stor sorg, at vi kan bekræfte soldat Jack Burnell-Williams' død," lyder det fra en talsmand fra Hyde Park kaserne. 

Selv om dødsfaldet var uventet, efterforskes det ikke af politiet som værende mistænkeligt.

Den 18-årige garder fulgte dronningen på en del af hendes sidste rejse. Han var nemlig med til at passe på kisten, da den blev båret fra Westminster Abbey til Wllington Arch.

Garderens far, Dan Burnell, hylder sin afdøde søn på Facebook, hvor han har delt adskillige videoer fra begravelsen, som sønnen altså var en del af.

"Jeg er så stolt af dig," skriver faren i opslaget. 

Den blot 18-årige garder deltog i dronning Elizabeths begravelse.
Den blot 18-årige garder deltog i dronning Elizabeths begravelse.
Powered by Labrador CMS