Putins hidtil største trussel

Nu truer han Finland med "symmetrisk reaktion"

Udgivet Opdateret

Rusland kalder det en trussel, at Finlands præsident og landets statsminister ønsker, at deres land bliver fuldgyldigt medlem af Nato hurtigst muligt.

Kreml siger, at der vil komme en lignende reaktion.

- Der er helt klart tale om en trussel mod Rusland, siger Kremls talsmand, DmitrijPeskov.

- Udvidelsen af den vestlige militære blok vil ikke gøre Europa eller verden mere stabil, siger han.

Hurtigst muligt

I Helsinki sagde præsident Sauli Niinistö og den finske statsminister, Sanna Marin, tidligere torsdag, at Finland bør tilslutte sig Nato som fuldgyldigt medlem, og at det bør ske hurtigst.

- Vi håber, at de skridt, som skal tages på nationalt plan, vil blive taget hurtigt i de kommende dage, hedder det.
I den finske udmelding bliver det også fastslået, at et finsk Nato-medlemskab vil styrke sikkerheden i Østersøområdet.

Træffer valg søndag

Det markante skifte i Finland ventes at styrke opbakningen til et Nato-medlemskab i Sverige. Det store svenske regeringsparti i Stockholm, Socialdemokraterna, ventes ifølge Expressen søndag at træffe beslutning om et svensk medlemslab af Nato.

Finland var fra 1809 til 1917 et autonomt område i det russiske tsarrige.
Landet opnåede sin uafhængighed under den bolsjevikiske revolution

Sovjetunionen angreb i 1939-40 Finland i det, der blev kendt som Vinterkrigen.

Putin kommer med alvorlig trussel til Finland.
Putin kommer med alvorlig trussel til Finland.

NATO

* Navn: Den Nordatlantiske Traktats Organisation.

* Historie: Politisk og militær alliance dannet i 1949 mellem 12 lande i Nordamerika og Vesteuropa. Medlemmerne lovede gensidigt at støtte og beskytte hinanden mod trusler fra Sovjetunionen.

* Kerne: Den såkaldte musketered - traktatens artikel 5 - siger, at et angreb på ét medlem regnes som et angreb på dem alle.

Musketereden har kun været aktiveret én gang: 12. september 2001, dagen efter terrorangrebene i USA.

* Medlemmer: 29 lande.

Stifterne var Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA.

Senere tilkomne medlemmer: Grækenland, Tyrkiet, Vesttyskland (senere Tyskland), Spanien, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Bulgarien, Rumænien, Albanien, Kroatien og senest Montenegro.

* Hovedkvarter: Bruxelles i Belgien.

* Militærkommando: Shape (Supreme Headquarters Allied Powers Europe) i Mons i Belgien.

* Ledelse:

Generalsekretæren kommer traditionelt fra et europæisk medlemsland.

Øverste militære leder er per tradition en amerikaner. 

Natos øverste myndighed er Det Nordatlantiske Råd (NAC), der til daglig består af ambassadører fra medlemslandene. NAC har kontorer i Nato-hovedkvarteret og holder møder hver uge.

Med jævne mellemrum mødes NAC på udenrigs- eller forsvarsministerniveau. Stats- og regeringscheferne holder topmøde efter behov.

Hvert land har et medlem af Natos militærkomité, der fungerer som rådgiver i militære spørgsmål. 

Kilde: NATO
Powered by Labrador CMS