Russere i panik flygter

Hundredtusinder er flygtet ud af landet, mens andre skjuler sig at undgå mobilisering

Udgivet Opdateret

Russiske advokater siger, at de er overvældet af antallet af sager og henvendelser, hvor panikslagne mænd kæmper for at undgå at blive sendt i krig i Ukraine.

Hundredtusinder er flygtet til andre lande, efter at præsident Vladimir Putin gav ordre til en mobilisering af 300.000 soldater fra reserven. Flugten sker til lande som Kasakhstan, Georgien og Finland.

Mange flere er stadig i Rusland, hvor de gemmer sig for militæret eller håber at blive fritaget for at blive indkaldt.

- Vi arbejder døgnet rundt, siger Sergej Krivenko, som leder en advokatgruppe med en halv snes advokater, som kalder sig "Borger. Hær. Lov".

- De, der kommer til os, er i panik og forstår ikke, hvad der sker, siger Krivenko.

Spredes med lynets hast

Historier om, hvordan man kan undgå at blive indkaldt, bliver spredt med lynets hast på sociale medier.

- Folk er blevet revet ud af deres normale tilværelse. Der er tale om en mobilisering uden tidsbegrænsning under en krig. Det kan vare måneder eller år.

- Folk kommer måske ikke hjem igen. Det er praktisk talt umuligt at komme ud af hæren igen. Den eneste måde er ved at blive dræbt eller såret. Eller ved at desertere og blive fængslet, siger han.

Historier om, hvordan man kan undgå at blive indkaldt, bliver spredt med lynets hast på sociale medier. - Vi arbejder døgnet rundt, siger advokaten Sergej Krivenko, som leder en gruppe med en halv snes advokater, som hjælper unge, der ikke vil sendes i krig i Ukraine.
Historier om, hvordan man kan undgå at blive indkaldt, bliver spredt med lynets hast på sociale medier. - Vi arbejder døgnet rundt, siger advokaten Sergej Krivenko, som leder en gruppe med en halv snes advokater, som hjælper unge, der ikke vil sendes i krig i Ukraine.

Kaotisk

Mobiliseringen gennemføres på en kaotisk måde. Til trods for, at det officielt hedder sig, at kun mænd med militær kamperfaring og særlig træning sendes af sted, så har der i praksis været mange eksempler på det modsatte.

Folk er blevet mobiliseret, uden der er taget hensyn til erfaring, deres helbred, deres status som studerende - og end ikke deres alder.

Guvernøren i den fjernøstlige region Khabarovsk sagde mandag, at den militære kommissær i området var blevet fyret, efter at halvdelen af de nyligt mobiliserede soldater var blevet sendt hjem igen, fordi de ikke levede op til de gældende kriterier.

Powered by Labrador CMS