Russere stjæler hvad de kan

Forbereder muligvis tilbagetrækning fra atomkraftværk

Udgivet Opdateret

Lederen af Ukraines statsdrevne energiselskab siger søndag, at der er tegn på, at de russiske styrker forbereder sig på at trække sig fra det meget store atomkraftværk Zaporizjzja, som de besatte i marts, skriver Reuters.

Spekulationen kommer, mens vinteren for alvor er ved at bide sig fast i Ukraine.

En militær ekspert siger til britiske Sky News, at vintervejret er til de ukrainske styrkers fordel, fordi de har bedre udstyr end russerne.

Mulig katastrofe

Petro Kotin, der er leder for det ukrainske Energoatom, håber på en snarlig russisk tilbagetrækning fra Zaporizjzja i det sydlige Ukraine. I de seneste uger er der faldet granater tæt på atomkraftværket, og det har udløst advarsler om en mulig atomkatastrofe.

Chefen for Ukraines statsdrevne energiselskab Energoatom siger, at der er dukket historier op i de russiske medier, om at Rusland bør trække sig fra atomkraftværket Zaporizjzja, som det har holdt besat siden marts.
Chefen for Ukraines statsdrevne energiselskab Energoatom siger, at der er dukket historier op i de russiske medier, om at Rusland bør trække sig fra atomkraftværket Zaporizjzja, som det har holdt besat siden marts.

- I de seneste uger har vi faktisk modtaget informationer, som viser tegn på, at de muligvis forbereder sig på at forlade værket.

Stjæler hvad de kan

Han henviser til, at der er dukket historier op i russiske medier, om at det vil være en god idé at rømme atomkraftværket og overdrage kontrollen til FN's atomenergiagentur (IAEA).

- Man kan få det indtryk, at de er ved at pakke deres tasker og stjæle, hvad de kan, siger han.

Zaporizjzja atomkraftværk

Zaporizjzja, også kendt som Saporosje, er en by i Ukraine. Byen er administrativt center i Zaporizjzja oblast og ligger ved floden Dnepr cirka 70 kilometer fra Dnipro. Zaporizjzja er landets sjettestørste by og har 741.717 indbyggere. Zaporizjzja er en vigtig industriby og huser flere vigtige industrikoncerner

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS