Siger nej til Sverige og Finland

Sverige og Finland ventes begge at aflevere Nato-ansøgninger inden for kort tid. Men Tyrkiet kan stå i vejen

Udgivet Opdateret

Tyrkiet, der er en del af Nato, har ikke umiddelbart tænkt sig at lukke Sverige og Finland ind i den vestlige forsvarsalliance.

I hvert fald siger den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, mandag på en pressekonference, at han "ikke vil sige ja" til svensk og finsk Nato-medlemskab.

Potentielt benspænd

Det kræver grønt lys fra samtlige 30 Nato-lande, hvis Sverige og Finland skal blive en del af alliancen. Derfor kan Tyrkiets holdning potentielt spænde ben for de to landes forhåbninger om at blive en del af Nato.

Erdogan har også tidligere udtrykt skepsis om Sverige og Finland.

Vil ikke udlevere personer

Det skyldes, at de to lande ikke har villet udlevere flere personer, som er tilknyttet grupper, som Tyrkiet betegner som terrororganisationer.

- Skandinaviske lande er som gæstehuse for terrororganisationer, sagde Recep Tayyip Erdogan fredag i sidste uge.

Sverige og Finland ventes begge at have en Nato-ansøgning på trapperne.

Det kan lede til store problemer for de to lande, hvis ikke Tyrkiet lukker dem ind.
Det kan lede til store problemer for de to lande, hvis ikke Tyrkiet lukker dem ind.

NATO

* Navn: Den Nordatlantiske Traktats Organisation.

* Historie: Politisk og militær alliance dannet i 1949 mellem 12 lande i Nordamerika og Vesteuropa. Medlemmerne lovede gensidigt at støtte og beskytte hinanden mod trusler fra Sovjetunionen.

* Kerne: Den såkaldte musketered - traktatens artikel 5 - siger, at et angreb på ét medlem regnes som et angreb på dem alle.

Musketereden har kun været aktiveret én gang: 12. september 2001, dagen efter terrorangrebene i USA.

* Medlemmer: 29 lande.

Stifterne var Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA.

Senere tilkomne medlemmer: Grækenland, Tyrkiet, Vesttyskland (senere Tyskland), Spanien, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Bulgarien, Rumænien, Albanien, Kroatien og senest Montenegro.

* Hovedkvarter: Bruxelles i Belgien.

* Militærkommando: Shape (Supreme Headquarters Allied Powers Europe) i Mons i Belgien.

* Ledelse:

Generalsekretæren kommer traditionelt fra et europæisk medlemsland.

Øverste militære leder er per tradition en amerikaner. 

Natos øverste myndighed er Det Nordatlantiske Råd (NAC), der til daglig består af ambassadører fra medlemslandene. NAC har kontorer i Nato-hovedkvarteret og holder møder hver uge.

Med jævne mellemrum mødes NAC på udenrigs- eller forsvarsministerniveau. Stats- og regeringscheferne holder topmøde efter behov.

Hvert land har et medlem af Natos militærkomité, der fungerer som rådgiver i militære spørgsmål. 

Kilde: NATO
Powered by Labrador CMS