Skuespiller dræbt på scenen

Forestillingen afbrudt på Bolsjoj-teatret i Moskva. Et stykke af kulissen faldt ned og dræbte skuespiller

En tragedie har ramt Moskvas berømte Bolsjoj-teater, hvor en skuespiller er blevet dræbt på scenen.
En tragedie har ramt Moskvas berømte Bolsjoj-teater, hvor en skuespiller er blevet dræbt på scenen.
Udgivet Opdateret

En skuespiller har mistet livet på scenen på det berømte teater Bolsjoj i den russiske hovedstad, Moskva.

Ulykken er sket lørdag aften, og forestillingen er omgående blevet afbrudt og aflyst.

Det var en del af kulissen, der faldt ned og ramte skuespilleren.

Reuters skriver, at det skete under et sceneskift.

Det var operaen "Sadko" af den russiske komponist Nikolaj Rimskij-Korsakov, der blev opført.

- Operaen blev omgående stoppet, og publikum blev bedt om at gå, siger teatret i en meddelelse, som er refereret af nyhedsbureauet Interfax.

Den dræbte er en mand på 37. Hans identitet er ikke oplyst.

-Der er blod her

Myndighederne er nu i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder.

Den tyske nyhedsbureau dpa skriver, at nogle af gæsterne først troede, at dramatikken var en del af stykket.

Men så blev der råbt: "Ring efter en ambulance. Der er blod her".

Bolsjoj-teatret er tidligere blevet ramt af tragedier.

I 2013 døde en fremtrædende violinist, da han faldt ned i orkestergraven.

Powered by Labrador CMS