Skyder ti ulve på jagt

Svenske jagere har fået grønt lys til at dræbe 75 ulve den næste halvanden måned. Flere parter er kritiske

Udgivet Opdateret

Ti ulve er mandag blevet skudt i Sverige under en jagt, der beskrives som det mest omfattende forsøg på at holde en ulvebestand nede i moderne tid.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT og den britiske avis The Guardian.

Svenske jægere har i alt fået lov til at dræbe 75 ulve frem til den 15. februar. Det skal nedbringe bestanden, der anslås til at være på 460 ulve.

Skal ryddes

Målet er helt at få ryddet nogle områder for ulve.

Omkring 200 jægere har mandag været afsted for at deltage i en stor ulvejagt i Sverige. Det skriver The Guardian. (Arkivfoto).
Omkring 200 jægere har mandag været afsted for at deltage i en stor ulvejagt i Sverige. Det skriver The Guardian. (Arkivfoto).

Omkring 200 jægere deltog mandag i jagtens første dag, der strakte sig fra midnat til solnedgang omkring klokken tre om eftermiddagen. Det skriver The Guardian, der har været afsted sammen med nogle af jægerne.

Den britiske avis kalder jagten "den største ulvenedskydning i moderne tid".

Det er positivt

Sveriges minister for landdistrikter, Peter Kullgren fra Kristdemokraterna, mener, at det er positivt, at der skrues op for jagten.

- Nu vil vi følge op på, hvad myndighedernes tilbagemelding er. Men det er jo tydeligt, at både den nuværende og den tidligere regering er enige om, at ulvebestanden skal nedbringes, siger ministeren til TT.

Mødt kritik

Den omfattende jagt har dog også medført kritik fra flere parter.

- Man mister modet. Der kommer rapport efter rapport, der fortæller, at ulvene har store problemer. Men regeringen tager det ikke seriøst, siger Daniel Ekblom fra Naturbeskyttelsesforeningen ifølge The Guardian.

Powered by Labrador CMS