Sverige frygter terrorangreb

De svenske myndigheder frygter, at 3d-printede våben kan blive brugt til terror

Udgivet Opdateret

I Sverige har man tre måneder inde i 2023 allerede beslaglagt flere 3d-printede våben end i hele 2022.

Det fortæller Isabel Thorén, som er leder af Nationellt skjutvapencentrum i det svenske politi, til nyhedsbureauet TT.

- Våbnene består som regel af 3d-printede plastikdele som i kombination med få centrale metalkomponenter samles til fuldt funktionsdygtige skydevåben, skriver TT.

Fundet på gård

Nationalt Center for Terror-trusselbedømmelse i Sverige udtalte for nylig, at interessen for 3d-våben er stor i voldelige ekstremistiske miljøer og peger på, at der er risiko for, at de bruges til terrorhandlinger.

I efteråret 2021 angreb en svensk indsatsstyrke en gård i Falköping Kommune. Politiet havde gennem længere tid undersøgt gårdens ejer, en 25-årig mand der sympatiserer med nynazisme.

Han var mistænkt for at planlægge et attentat.

Fandt bombe-materiale

Den mistænkte hyldede massemorderen Anders Breivik på nettet og havde bestilt en hjelm med beslag til et go prokamera. Den slags kameraer er tidligere blevet brugt af ekstremister, der sendte terrorhandlinger live.

På gården fandt politiet også begyndelsen af et manifest, materialer til bombefremstilling og 3d-printede våben.

Adskillige hjemmelavede våben får nu Sverige til at frygte, at de kan blive brugt til terror.
Adskillige hjemmelavede våben får nu Sverige til at frygte, at de kan blive brugt til terror.

Hjælp til selvhjælp

Beredskabsstyrelsen har lavet en række gode råd målrettet syv specifikke hændelsestyper: Brande og eksplosioner, skybrud, snestorme, storme og orkaner, terror, udslip af kemiske stoffer samt stormflod.

Selv mindre brande kan udvikle sig hurtigt. Det gælder også i private hjem, hvor brande kan forårsage store person- og materielskader. Hvert år omkommer i gennemsnit omkring 70 mennesker ved brand. 

Du kan forebygge brand- og eksplosionsulykker i hjemmet ved at være opmærksom og udvise omtanke.

* Gør huset sikkert. Sørg for, at der er fri adgang til flugtveje, og hav røgalarmer på hver etage. Helst én i hvert soveværelse – og husk at skifte batterier, når alarmen er ved at løbe tør for strøm.
* Hold øje. Efterlad aldrig tændte stearinlys, brødristere, komfurer og lignende uden opsyn.
* Reagér hurtigt. Hvis du opdager en mindre brand, kan du selv prøve at slukke den. Hvis du ikke kan slukke ilden, skal du ringe til 112. Hold vinduer og døre lukket, så der ikke kommer ekstra ilt til ilden.
* Red liv før ting. Hvis det brænder, så husk at liv er vigtigere end ting. Sørg for at få alle ud og advar familie og naboer. Kravl under røgen, hvis du skal igennem et brændende rum.

De kraftige regnmængder ved et skybrud påvirker kloaksystemerne, vejnettet og den kollektive trafik. Det kan give problemer med forsyningen af el, vand og varme, it-tjenester og telefonnettet. Hvis du har en kælder, er der risiko for, at den kan blive oversvømmet. Men du kan med få, enkle forholdsregler forebygge de værste skader.

* Vær klar. Sørg for at have kraftig afdækningsplast og sandsække ved hånden, så du kan dække gulvafløb og toilet, hvis det bliver nødvendigt.
* Luk af og dæk til. Luk vinduer og døre og sørg for, at alle åbninger udadtil er dækket til med sandsække eller lignende.
* Led vandet væk. Tjek, at udendørs afløb, riste og tagrender ikke er tilstoppede, og grav evt. render rundt om huset.
* Hold ind. Store mængder vand gør vejene usikre. Hold ind til siden, hvis du er bilist og bliver fanget i et skybrud.
* Undgå kontakt. Opstigende kloakvand kan være sundhedsskadeligt.

Stormflod er forårsaget af kraftig vind, der presser vand fra havet ind over land. Det går især ud over lavtliggende områder. Danmark bliver ramt af stormflod næsten hver vinter, så hvis du bor i et udsat område, er det en god idé at forebygge eventuelle skader ved at følge disse råd:

* Hold dig orienteret. Følg myndighedernes udmeldinger på sociale medier, hjemmesider og via pressen.
* Luk af og dæk til. Sørg for at have kraftig afdækningsplast og sandsække ved hånden, så du kan afdække f.eks. døre, skakter, gulvafløb og toilet, hvis det bliver nødvendigt.
* Begræns skaden. Hvis dit hus bliver oversvømmet, så gør hvad du kan for at begrænse skaderne. Red, hvad du kan, og få vandet væk så hurtigt som muligt.

Danmark rammes med jævne mellemrum af storme og orkaner. Når det sker, kan det være farligt at begive sig udenfor, da man risikerer at blive ramt af eksempelvis løsrevne tagsten og grene. Væltede træer kan også spærre for trafikken. Hvis DMI udsender storm- eller orkanvarsel, bør du tage dine forholdsregler.

* Fastgør eller fjern løse genstande. Ryd op rundt om huset, fjern eventuelle løse tagsten fra taget og fastgør trampoliner og lignende.
* Lad op. Sørg for, at der er opladt batteri på computer og mobiltelefon, og hav lommelygte eller stearinlys klar, hvis strømmen skulle gå.
* Følg med. Tjek vejrudsigten og følg med i meldinger fra myndighederne via pressen, hjemmesider, apps og sociale medier.
* Pas på, hvis du skal ud. Vær opmærksom på tagsten, grene og andre løsrevne genstande, hvis du går ud. Hvis myndighederne fraråder unødig færdsel udendørs, så udsæt eller aflys dine aftaler så vidt muligt.

I Danmark oplever vi typisk en-to gange om året snefald, der er så kraftigt, at det kan give væsentlige problemer for trafikken og risiko for sammenstyrtninger. Det er som udgangspunkt bedst at udsætte rejser under en snestorm. Hvis du skal ud, bør du forberede dig, så du ikke kommer i problemer.

* Hold dig orienteret. Tjek myndighedernes hjemmesider og medierne – hold øje med, hvordan vejret udvikler sig, og om myndighederne fraråder færdsel udenfor.
* Tag af sted i god tid. Hvis du skal med bus, tog, færge eller fly, så vær opmærksom på aflysninger og tag af sted i god tid. Hvis du er i bil, så sørg for, at du har nok brændstof på bilen og undgå veje, der ikke er ryddede.
* Forbered dig, hvis du skal ud. Medbring varmt tøj, måske noget ekstra mad og drikke og en mobiltelefon med fuldt opladt batteri, hvis du skulle sne inde.

Terrorangreb er forbrydelser, hvor målet ofte er at skabe frygt i befolkningen for at gennemtvinge en bestemt politisk, økonomisk eller religiøs dagsorden. Terror får typisk meget stor opmærksomhed i offentligheden uanset omfanget af fysisk skade, som angrebet indebærer. Hvis der sker et terrorangreb, bør du tage dine forholdsregler.

* Følg med. Følg myndighedernes anvisninger og brug din sunde fornuft.
* Vurdér situationen. Overvej, om du skal søge væk, holde dig væk eller blive indendørs.
* Undgå rygtespredning. Del bekræftet information fra myndighederne og undgå at sprede rygter.
* Begræns mobilopkald. Brug kun mobiltelefonen til vigtige opkald, da nettet kan blive overbelastet. Brug evt. sociale medier i stedet til at kommunikere med venner og pårørende.

Farlige kemiske stoffer kan fx findes i brandrøg eller indgå i industrielt forarbejdede produkter og kan gøre stor skade, hvis de slipper ud. Hvis der sker et udslip af farlige kemiske stoffer, slår myndighederne alarm. I så fald skal du gøre, hvad du kan for at undgå at komme i kontakt med stofferne.

* Bliv inden døre. Gå ind og luk af.
* Hold dig orienteret. Følg myndighedernes udmeldinger på sociale medier, hjemmesider og via pressen.
* Beskyt dig. Tøj, som har været i kontakt med farlige kemikalier, skal straks tages af. Forurenet hud skal straks skylles grundigt med vand. Hvis du er tvunget til at gå udenfor under et kemisk udslip, kan du mindske eksponeringen for de skadelige stoffer ved at holde et fugtigt stykke stof op foran mund og næse eller bruge en støvmaske.

Kilde: Beredskabsstyrelsen/Hjælp til selvhjælp.
Powered by Labrador CMS