Tyrkiet blokerer for krigsskibe
Rusland har flere krigsskibe i Middelhavet, der ønsker at sejle gennem tyrkiske stræder for at nå Sortehavet
Tyrkiet advarer lande mod at sende deres krigsskibe gennem stræderne Bosporus og Dardannellerne.
Det oplyser landets udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, mens Ruslands angreb på Ukraine fortsætter ved Sortehavet. Bosporus-strædet fører ind til Sortehavet.
Cavusoglu henviser til Montreux-konventionen fra 1936.
Den giver Tyrkiet ret til at begrænse trafikken af krigsskibe i dets stræder i krigstid.
Men der er undtagelser for skibe, som er på vej hjem til baser, hvor de registreret til at høre hjemme.
- Vi har implementeret det, som Montreux siger. Og vil gøre det fra nu af. Der har for i dag ikke været nogen anmodning om passage gennem strædet, siger han til nyhedsbureauet Anadolu.
Mindst fire russiske krigsskibe venter i øjeblikket i Middelhavet på tilladelse til at sejle gennem til Sortehavet.
Rusland har adskillige krigsskibe i Sortehavet ud for sydlige Ukraine. Her er der hårde kampe mellem russiske og ukrainske styrker.
Rusland annekterede i 2014 den ukrainske halvø Krim. I årtier har Rusland haft en meget stor flådebase i Sebastobol på Krim.
Om Ukraine
Ukraine er et land i Østeuropa.
Det grænser op til Rusland mod øst, Hviderusland mod nordvest, Polen, Ungarn og Slovakiet mod vest, Rumænien og Moldova mod sydvest, og Sortehavet og Det Azovske Hav mod henholdsvis syd og sydøst.
Ukraine er i øjeblikket involveret i en territorialstridighed med Rusland over Krimhalvøen, som Rusland annekterede i 2014, men som Ukraine samt hovedparten af det internationale samfund anerkender som ukrainsk.
Ukraine er verdens 46. største land. Ukraine har et indbyggertal på 41,4 millioner. Det er dermed det 32. folkerigeste land i verden.
NATO-landet Tyrkiet har haft svært ved at balancere under den få dage lange krig i Ukraine. Vesten har svaret igen med hidtil uhørte sanktioner mod Rusland.
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger mandag, at han ikke er klar til at kappe båndene til hverken Rusland eller Ukraine. Men han har tidligere kaldt Ruslands angreb en krigshandling.
OVERSIGT OVER SANKTIONER
EU's 27 medlemslande varslede tirsdag en række sanktioner mod Rusland. Det sker som svar på Ruslands anerkendelse af to udbryderrepublikker - Donetsk og Luhansk - i det østlige Ukraine.
EU indførte en række sanktioner mod Rusland efter annekteringen af Krimhalvøen i 2014. Nu kommer nye sanktioner oven på de allerede eksisterende EU-sanktioner.
Læs mere om EU's sanktioner mod Rusland her:
* Sanktioner mod enkeltpersoner og virksomheder.
Med den seneste sanktionspakke udvider EU listen af individuelle personer og enheder, som er ramt af sanktioner. Enheder kan eksempelvis være virksomheder.
Blandt de nye på listen er 27 individuelle personer eller enheder.
Blandt dem er medlemmer af den russiske regering og militæret samt personer, som ifølge EU har ført an i en "misinformationskrig" mod Ukraine.
Det gælder også personer fra præsident Vladimir Putins inderkreds, heriblandt den russiske forsvarsminister, Segej Shoigu, og Putins stabschef, Anton Vaino.
Også alle 351 medlemmer af det russiske parlament, Statsdumaen, underlægges sanktioner. Det sker, fordi parlamentet har stemt for at anerkende Donetsk og Luhansk som selvstændige.
Sanktionerne betyder, at de har fået indefrosset deres aktiver i EU. Og så må de ikke rejse ind i unionen.
Med de nye sanktioner er i alt 555 personer og 52 enheder, som EU anser for afgørende i konflikten om Ukraine siden 2014, ramt af sanktioner.
* Økonomiske sanktioner.
Nogle virksomheder og banker har begrænset adgang til EU's kapitalmarkeder. Det kan eksempelvis være aktier og obligationer.
Der må ikke importeres ellers eksporteres våben eller varer, der kan bruges af militæret.
Adgangen til teknologier, der kan bruges til produktion og boring af olie, skal begrænses.
* Sanktioner mod erhvervsaktiviteter på Krim, byen Sebastopol, Donetsk og Luhansk.
Der er forbud mod at importere varer fra området. Man må ikke eksportere visse varer og teknologier. Og så er der forbud mod turistydelser i området.
* Restriktioner mod økonomisk samarbejde mellem Rusland og EU.
Rusland kan ikke få nye lån fra Den Europæiske Investeringsbank eller Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.
* Diplomatiske sanktioner.
Der bliver ikke afholdt regelmæssige møder mellem EU og Rusland.
Rusland bliver ikke længere inviteret til topmøder mellem G8-landene.