Tyrkiet sender krav til Sverige

Tyrkisk ambassadør i Sverige retter flere anklager mod medlemmer af Riksdagen om, at de har bånd til PKK

Udgivet Opdateret

Tyrkiets ambassadør i Sverige ser gerne et medlem af Riksdagen, Amineh Kakabaveh, udleveret til Tyrkiet. Det siger han til det svenske nyhedsbureau TT.

Tyrkiet har udtrykt modstand mod, at Sverige bliver optaget som medlem af Nato.

Hvis tyrkerne skal stemme for, kræver det, at Sverige "kapper båndene" med PKK, siger ambassadør Hakki Emre Yunt.

Han hævder, at Kakabaveh og andre riksdagsmedlemmer har forbindelser til den terrorstemplede kurdiske organisation.

Sad på afgørende stemme

- PKK har koblinger til visse riksdagsmedlemmer. De arbejder mod Tyrkiet i Riksdagen hele tiden. De presser den svenske regering til at indtage en negativ indstilling til Tyrkiet, siger ambassadøren.

På spørgsmålet om, hvilke politikere han mener, svarer Hakki Emre Yunt:

- Jeg kan kun nævne Amineh Kakabaveh, eftersom hun havde en aftale med det socialdemokratiske parti om at støtte dem.

Amineh Kakabaveh blev oprindeligt valgt ind i Riksdagen for Vänsterpartiet i 2008, men har siden 2019 været løsgænger.

Hendes stemme blev den afgørende, da parlamentet sidste år skulle stemme om Magdalena Andersson (S) som ny statsminister.

Medlem af væbnet gruppe

I den forbindelse aflagde regeringspartiet et løfte om et dybere samarbejde med partiet PYD, der er det største parti blandt de syriske kurdere.

Kakabaveh er opvokset i den kurdiske del af Iran. Hun blev allerede i 13-års alderen medlem af en peshmergagruppe, der kæmper for kurdernes rettigheder.

Hun var medlem af den væbnede gruppe i fem år, inden hun i 1992 kom til Sverige som kvoteflygtning. Det har hun fortalt om i en bog, der udkom i 2016.

De kurdiske peshmergaer i grupper som YPG/YPJ og PYD, der kæmpede på USA's og de øvrige vestlige landes side i kampen mod Islamisk Stat i Syrien og Irak.

Tyrkiet mener, at de forskellige kurdiske væbnede grupper alle er koblet til det forbudte arbejderparti PKK.

PKK er på Tyrkiets, USA's og EU's terrorliste.

Landet kommer ikke til at stemme Sverige ind i Nato, hvis landet ikke udleverer politikeren.
Landet kommer ikke til at stemme Sverige ind i Nato, hvis landet ikke udleverer politikeren.

NATO

* Navn: Den Nordatlantiske Traktats Organisation.

* Historie: Politisk og militær alliance dannet i 1949 mellem 12 lande i Nordamerika og Vesteuropa. Medlemmerne lovede gensidigt at støtte og beskytte hinanden mod trusler fra Sovjetunionen.

* Kerne: Den såkaldte musketered - traktatens artikel 5 - siger, at et angreb på ét medlem regnes som et angreb på dem alle.

Musketereden har kun været aktiveret én gang: 12. september 2001, dagen efter terrorangrebene i USA.

* Medlemmer: 29 lande.

Stifterne var Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA.

Senere tilkomne medlemmer: Grækenland, Tyrkiet, Vesttyskland (senere Tyskland), Spanien, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Bulgarien, Rumænien, Albanien, Kroatien og senest Montenegro.

* Hovedkvarter: Bruxelles i Belgien.

* Militærkommando: Shape (Supreme Headquarters Allied Powers Europe) i Mons i Belgien.

* Ledelse:

Generalsekretæren kommer traditionelt fra et europæisk medlemsland.

Øverste militære leder er per tradition en amerikaner. 

Natos øverste myndighed er Det Nordatlantiske Råd (NAC), der til daglig består af ambassadører fra medlemslandene. NAC har kontorer i Nato-hovedkvarteret og holder møder hver uge.

Med jævne mellemrum mødes NAC på udenrigs- eller forsvarsministerniveau. Stats- og regeringscheferne holder topmøde efter behov.

Hvert land har et medlem af Natos militærkomité, der fungerer som rådgiver i militære spørgsmål. 

Kilde: NATO
Powered by Labrador CMS