Vidne: - USA skal offentliggøre UFO-beviser

Ifølge en tidligere ansat i det amerikanske efterretningsvæsen er USA i besiddelse af fremmedartede fartøjer

Udgivet Opdateret

USA opfordres til at offentliggøre beviser for UFO'er, efter at en whistleblower har påstået, at regeringen er i besiddelse af "intakte og delvist intakte" fremmedartede fartøjer.

Det skriver avisen The Guardian.

Den er den tidligere embedsmand i det amerikanske efterretningsvæsen David Grusch, der er kommet med påstanden over for mediet The Debrief.

Ulovligt tilbageholdt

Han var tidligere ansvarlig for analyse af uidentificerbare fænomener i en afdeling af det amerikanske forsvar.

UAP, der står for uidentificeret luftfænomen, har i de seneste år erstattet forkortelsen UFO, der står for uidentificeret flyvende objekt.

Ifølge David Grusch bliver beviser på fartøjernes eksistens ulovligt tilbageholdt fra Kongressen.

Har ikke selv set dem

Han hævder, at da han afleverede den tophemmelige information om fartøjerne til Kongressen, blev han mødt med repressalier fra amerikanske embedsmænd.

Han specificerer ikke hvilken type repressalier.

David Grusch indrømmer, at han ikke selv har set de fremmedartede fartøjer. Han siger heller ikke, hvor de skulle være oplagret.

Flere har set dem

Grusch har i stedet fået objekterne beskrevet af en række kilder, der hævder at have set dem, oplyser han.

En talsperson fra Nasa siger til The Guardian, at det er en af den amerikanske rumfartsorganisations primære mål at søge efter fremmedartet liv andre steder i universet.

- Men indtil videre har Nasa ikke fundet nogen troværdige beviser for fremmedartet liv, og der er ingen beviser for, at UAP'er er fremmedartede, lyder det.

Pentagon har tidligere frigivet billede af uidentificerede flyvende objekter, som er blevet opdaget af det amerikanske forsvar.
har tidligere frigivet billede af uidentificerede flyvende objekter, som er blevet opdaget af det amerikanske forsvar. Pentagon

UFO-VIDEOER

Pentagons UFO-videoer er nogle udvalgte videooptagelser optaget fra kampfly baseret på United States Navy's hangarskibene USS Nimitz og USS Theodore Roosevelt i 2004, 2014 og 2015, med yderligere optagelser taget af andet flådepersonale i 2019. De fire videoer, som i vid udstrækning karakteriseres som officielt dokumenterende UFO'er, har siden 2017 været genstand for omfattende dækning i medierne. Pentagon kommenterede og offentliggjorde officielt de første tre videoer i 2020, og bekræftede ægtheden af de lækkede 2019-videoer i 2021.

Offentliggørelsen af videoerne har givet anledning til en række mulige forklaringer, herunder droner, fejlagtig instrumentaflæsninger, menneskelig observationsfejl og – som det er typisk i forbindelse med sådanne hændelser – spekulationer om fremmede rumfartøjer.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS