Vil boykotte OL

I protest mod krænkelser af menneskerettighederne vil USA's administration ikke deltage i vinter-OL i Kina

USA vil gennemføre en diplomatisk boykot af vinter-OL i Kina i 2022.
USA vil gennemføre en diplomatisk boykot af vinter-OL i Kina i 2022.
Udgivet Opdateret

USA varsler en diplomatisk boykot af vinter-OL i Beijing i februar 2022. Det skriver blandt andre nyhedsbureauet Reuters og NBC News.

En diplomatisk boykot betyder, at USA ikke vil sende officielle, politiske repræsentanter. Atleter fra USA vil dog fortsat deltage.

- Præsident Bidens administration vil ikke sende nogen diplomatisk eller officiel repræsentation til vinter-OL i Beijing i 2022 på grund af det igangværende folkedrab og de forbrydelser mod menneskeheden, der foregår i Xinjiang, samt andre krænkelser af menneskerettighederne, siger talskvinde for Det Hvide Hus Jen Psaki.

Diplomatisk pres

Xinjiang er den provins i Kina, hvor befolkningsgruppen Uighurerne bor. Uighurerne, der hovedsageligt er sunnimuslimer, er af Kina blevet beskyldt for at stå bag en terrorkampagne.

Kina beskyldes for at stå bag massefængslinger, masseovervågning og undertrykkelse af gruppen.

Det har ført til diplomatisk pres mod Kina fra ikke mindst amerikanske politikere, hvoraf flere længe har opfordret til diplomatiske sanktioner, der i blandt en boykot af vinter-OL.

Påvirker dialogen

Tidligere mandag var det rygtedes, at USA barslede med en diplomatisk boykot, hvilket talsperson for det kinesiske udenrigsministerium Zhao Lijian reagerede på:

- USA skal holde op med at politisere sport og tale en såkaldt diplomatisk boykot op, da det ellers vil påvirke den amerikansk-kinesiske dialog og samarbejde på mange vigtige områder, sagde han ifølge CNN.

Bude følge trop

Den amerikanske diplomatiske boykot støttes mandag aften i Danmark af Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.

- Danmark burde gøre det samme, så vi forhåbentlig kan stå sammen i den demokratiske vestlige verden og sende stærkeste mulige politiske signal og pres over det kommunistiske styre i Kina, skriver han på det sociale medie Twitter.

OL i Kina

Vinter-OL i 2022 bliver de 24. olympiske vinterlege. Det er planlagt at blive afholdt i februar 2022. Den Internationale Olympiske Komite annoncerede 31. juli 2015, at værtsskabet går til Beijing, Kina.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS