Vil lave stikprøver ved grænsen

Fra på søndag vil den tyske regering indføre skærpede regler for indrejsen som led i bekæmpelsen af covid-19.

Fra søndag vil der være kontrol ved den dansk-tyske grænse
Fra søndag vil der være kontrol ved den dansk-tyske grænse

Citathistorie: Der Nordschleswiger

Fra på søndag vil den tyske Regering indføre stikprøvekontroller ved grænserne. 

Det skriver flere tyske medier. 

I løbet af fredagen vil forbundsregeringen nå til enighed om nye indrejseregler. 

De vil betyde, at alle rejsende fremover skal dokumenter test, vaccination eller overstået smitte.

Dokumenter ved grænsen

Det gælder i forvejen for Danmark, da kongeriget undtagen Grønland sidste søndag blev erklæret som risikoområde. 

Det nye bliver dog, at man fremover risikerer at skulle fremvise dokumenterne ved grænsen.

Hidtil har man kunnet nøjes med at registrere sig i en indrejseportal.

- Generelt skal dokumentationen medbringes ved indrejsen og fremlægges myndighederne ved stikprøvekontroller, hedder det ifølge ARD og Frankfurter Allgemeine Zeitung i det aftaleudkast, som forbundsregeringen forhandler om.

Powered by Labrador CMS