Vild video: Bølge smadrer ind i redning

Sømanden overlevede at blive slynget ud af båden, da kæmpebølgen fik den til at kæntre

Udgivet Opdateret

Det kunne være gået grueligt galt, da en voldsom bølge skyllede ind over en båd og - så let som ingenting - fik den til at kæntre nær Columbia-flodens munding i USA. 

Men det lykkedes på mirakuløs vis en redningssvømmer at redde den nødstedte sømand.

Det skriver USA's kystvagt

Modtog nødopkald

Båden var i stykker og derfor ikke i stand til at sejle i det vilde vejr, som sømanden havde begivet sig ud i.

Columbia-flodens vagthold modtog et nødopkald, hvorefter flere aktører - heriblandt en redningsbåd og en redningshelikopter - blev tilkaldt for at assistere kystvagtens mandskab. 

Hejst op i helikopter

Redningssvømmeren blev sendt i vandet. Men da han nærmede sig båden, fik kæmpebølgen den til at kænte, og sømanden blev slynget ud af fartøjet.

Det forhindrede dog ikke svømmeren i at fortsætte redningsaktionen.  

Det endte med, at både sømanden og redningsmanden blev hejst op i helikopteren. 

Sømanden slap fra ulykken med mindre skader. Men han er nu mistænkt for at have stjålet båden.

En voldsom bølge fik båden til at kæntre.
En voldsom bølge fik båden til at kæntre.

REDDEDE LIV FOR FØRSTE GANG

Det er første gang, at den modige redningssvømmer ved navn John "Branch" Walton har reddet et liv.

Timer senere dimitterede svømmeren, som faktisk kun var elev, og hans klassekammerater fra Advanced Rescue Helicopter School.

Kilde: United States Coast Guard News
Powered by Labrador CMS