Voldsom togulykke

En person er død, og omkring 85 er kommet til skade efter en togulykke 14 kilometer uden for Barcelona

Udgivet Opdateret

En lokomotivfører har mandag mistet livet i en ulykke, hvor to tog kørte ind i hinanden lidt uden for den spanske storby Barcelona.

Det oplyser det regionale beredskab i Catalonien, hvor Barcelona ligger.

Derudover er cirka 85 personer kommet til skade i ulykken, lyder det.

Af dem er otte blevet bragt til hospitalet, mens de øvrige 77 har kunnet forlade stedet uden større skader.

Godstog mod passagertog

Ulykken opstod, da et godstog kørte af skinnerne og ramte et passagertog. 

Det skete ved stationen Sans Boi de Llobregat mandag aften omkring klokken 18.

Lokomotivføreren blev dræbt ved ulykken
Lokomotivføreren blev dræbt ved ulykken
En undersøgelse af ulykkesstedet vil blive igangsat, fortæller regional leder.
En undersøgelse af ulykkesstedet vil blive igangsat, fortæller regional leder.
Et passagertog og et godstog ramte mandag ind i hinanden lidt uden for Barcelona. Én er død, og omkring 85 er kommet til skade.
Et passagertog og et godstog ramte mandag ind i hinanden lidt uden for Barcelona. Én er død, og omkring 85 er kommet til skade.

Stationen ligger 14 kilometer uden for Barcelona.

- Lokomotivføreren i passagertoget døde som følge af sammenstødet, lyder det fra den regionale regering i en udtalelse.

Omkring 100 personer, der befandt sig i passagertoget i timer efter ulykken, var mandag aften ved at blive evakueret.

Bliver efterforsket

Den catalanske vicepræsident, Jordi Puigneró, har mandag aften besøgt ulykkesstedet.

Han siger, at der vil blive igangsat en undersøgelse, der skal klarlægge årsagen til ulykken.

Samtidig sender han sin medfølelse til lokomotivførerens familie.

Powered by Labrador CMS