Vovehals krydsede Seinen i 70 meters højde

Den 27-årige Nathan Paulin gik på line hen over Seinen mellem Eiffeltårnet og Chaillot Teatre

Den 27-årige Nathan Paulin havde en lille sikkerhedsstrop om livet, da han lørdag gik over 670 meter på en udspændt line mellem Eiffeltårnet og Chaillot Teatret.
Udgivet Opdateret

En fransk vovehals har krydset Seinen i Paris på en line i 70 meters højde ved en opsigtsvækkende bedrift, der blev fulgt af en folkemængde ved Eiffeltårnet og på flodbredderne.

Den 27-årige Nathan Paulin havde en lille sikkerhedsstrop om livet, da han barfodet gik langsomt ud på en 670 meter lang udspændt line mellem Eiffeltårnet og Chaillot Teatret.

På turen stoppede han op et par gange og sad eller lagde sig ned og holdt korte pauser.

- Det var ikke let at gå over 600 meter og holde koncentrationen med alt det, der er omkring én og presset... Men det var alt andet lige smukt, sagde Paulin efter sin præstation.

Han sagde, at det havde været svært for ham at få de nødvendige tilladelser til bedriften.

Vovehalsen satte sig ned flere gange under turen.
Vovehalsen satte sig ned flere gange under turen.

kulturarvsdag, hvor mange bygninger og monumenter, der normalt er lukket, åbnes for offentligheden.

Det var den længste line-gang i et urbant miljø nogensinde, siger administrationen i Eiffeltårnet.

I 1989, da 100-årsdagen for opførelsen af Eiffeltårnet blev markeret, gik en anden akrobat hen over Seinen fra Eiffeltårnet.

I 2019 gennemførte Paulin en 510 meter lang balancegang i 150 meters højde mellem to skyskrabere i Paris.

Powered by Labrador CMS