ANNONCE

Udligner i sidste minut

20. september 2020 18:01 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

AGF fik udlignet i sidste minut og får dermed point med hjem fra Randers

Udligner i sidste minut
AGF's Sebastian Hausner (nr. 37) får rødt kort i 3F Superliga-kampen mellem Randers FC og AGF på Cepheus Park i Randers, Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

I en kamp hvor et rødt kort efter kun to minutter til AGF’s Sebastian Hausner gav overtaget til Randers FC, gik de to mandskaber til pause uden scoringer på måltavlen.

Tættest på var hjemmeholdets Marvin Egho da han headede et hjørnespark på overliggeren, men ind kom bolden ikke.

Efter pausen satte Randers sig på spillet, men chancerne kom i begge ender.

Den sidste skarphed manglede dog, og helt store blev mulighederne ikke.

Det gjorde de så pludselig kort før tid, da først Alhaji Kamara efter 87 minutter sendte hjemmeholdet på sejrskurs, men en udligning fra AGF og Patrick Mortensen fire minutter senere sendte et meget hårdt tilkæmpet point med til Aarhus.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu