ANNONCE

Udskyder nyt job

26. august 2020 13:30 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Ritzau Info

Prins Joachim stiler mod at starte som forsvarsattaché i Paris i midten af september.

Udskyder nyt job
Prins Joachim stiler efter at starte som forsvarsattaché i Paris i løbet af september. Han har en mangeårig tilknytning til Forsvaret og startede i september sidste år på en lederuddannelse i det franske militær ved militærakademiet Ecolé Militaire. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Scanpix

Prins Joachim skulle 1. september være startet som forsvarsattaché i Paris, men det er udskudt et par uger. Det oplyser kongehusets kommunikationsafdeling til Ritzau.

– Prins Joachim er i fortsat bedring og glæder sig til i løbet af september at påbegynde sin nye funktion som forsvarsattaché. Efter lægernes anvisninger vil prinsens opstart foregå stille og roligt – herunder med hjemmearbejde, som jo også er helt i tråd med den generelle arbejdssituation i Paris som følge af covid-19, oplyses det.

Prins Joachim blev i juli opereret for en blodprop i hjernen, som han blev ramt af under en ferie i Sydfrankrig. Han blev udskrevet i starten af august og har siden holdt sig i ro i Frankrig sammen med sin familie.

Kongehuset har tidligere oplyst, at den 51-årige prins ifølge lægernes vurdering vil komme sig over blodproppen uden fysiske følger og andre mén.

– Prins Joachim stiler mod at starte medio september, oplyser kongehuset onsdag.

Afkræftet

For to uger siden lagde kongehuset et billede på Instagram, hvor man så prins Joachim og broderen kronprins Frederik spise morgenmad på familiens slot Chateau de Cayx. Her fremstod Prins Joachim noget træt og afkræftet.

Det var i juni, at det blev offentliggjort, at prins Joachim skulle besætte stillingen som forsvarsattaché i Paris. Stillingen har en varighed af tre år med mulighed for forlængelse.

En forsvarsattachés opgave er blandt andet at skabe kontakt mellem lande – i dette tilfælde Danmark og Frankrig.

Prins Joachim har en mangeårig tilknytning til Forsvaret og startede i september sidste år på en lederuddannelse i det franske militær ved militærakademiet Ecolé Militaire. Han er derfor bosat i Frankrig med prinsesse Marie og deres to fælles børn, prins Henrik og prinsesse Athena.

Newsbreak.dk har netop onsdag udgivet en artikelserie om blodpropper i hjernen:

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu