ANNONCE

Udvisning: Holdt pistol mod betjents hoved

16. april 2021 16:40 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Han er nu idømt fængsel og udvisning

Udvisning: Holdt pistol mod betjents hoved
I dag faldt dommen i en sag om blandt andet trusler. Foto: Elo Christoffersen

Under tumult tog en 44-årig mand fat i en betjents pistol og truede ham.

Nu er dommen faldet.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

En 44-årig mand er fredag ved en domsmandsret i Retten i Sønderborg idømt fængsel og udvisning for bestandig for vold og trusler mod politiet og ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder.

Hændelsen fandt sted den 13. august 2020, hvor betjente fra Syd- og Sønderjyllands Politi var i gang med at anholde den 44-årige.

Her tog den nu dømte en pistol fra en betjents bælte og brugte våbnet til at true mod betjentens hoved.

Betjentens kollega måtte derfor afgive varselsskud for at få personen til at lægge våbenet.

Den 44-årige blev også dømt for vold og trusler mod betjentene i forbindelse med hændelsen.

Yderligere to personer, begge med bopæl i Sønderborg, blev dømt i sagen ved dagens retsmøde.

En 36-årig mand blev idømt et års fængsel for vold mod politiet. Han slog blandt andet en betjent med en metalkrykke, så vedkommende fik en fem centimeter lang flænge i hovedet samt hjernerystelse. Og en 73-årig mand fik en bøde på 1.200 kroner for at have forsøgt at forhindre anholdelsen af den 36- og 44-årige.

Begge har under sagen nægtet sig skyldige.

Den 36-årige tog betænkningstid i forhold til anke, mens den 73-årige modtog dommen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu