ANNONCE

“Uh det var dejligt”: Mand lokkede kvinde til at pumpe

30. januar 2020 14:21 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Politiet eftersøger en mand, der lokkede en yngre kvinde til at bruge en penispumpe på ham.

Penispumper er bedst at bruge derhjemme. Foto: Colourbox

Først er vi lige nødt til at fastslå, at en penispumpe er et aggregat til at trække blod ud i penis, der således gøres stiv. Det er typisk ved impotens en solid løsning.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Sådan en pumpe kom en 28-årig kvinde i nærkontakt med onsdag aften ved 21-tiden på Vibyvej i Aarhus-forstaden i Aabyhøj. Det var dog ikke helt frivilligt.

I sin døgnrapport skriver Østjyllands Politi nemlig, at det lige nu søger en mand, der overrumplende lokkede kvinden til at trykke på en sådan pumpe.

Kvinden har forklaret, at hun kom gående på Vibyvej ved Åby Skole, da en grå varebil trillede op på siden af hende, og en mand stak en blå pumpe ud af vinduet, som han bad hende trykke på.

Det gjorde hun trods lidt forvirring om, hvad der foregik.

Så udbrød manden i bilen “uh, det var dejligt”, og i den forbindelse opdagede den 28-årige altså, hvad der var sket. Pumpen var koblet til mandens penis, og den havde hun altså hjulpet “i gang”.

Den cirka 50-årige mand kørte hurtigt fra stedet herefter.

Han beskrives som:

– Dansk af udseende
– Ca. 185 til 190 centimeter høj
– Ca. 50 år gammel
– Skaldet og glatbarberet
– Talte dansk
– Iført orange dynejakke

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu