ANNONCE

Uheld: Frakørsel spærret i timevis

9. marts 2020 18:48 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En lastbil er væltet på en frakørsel.

En væltet lastbil skaber mandag aften problemer på Køge Bugt Motorvejen, hvor der er spærret for trafik ved frakørsel 32 Køge i retning mod Avedøre. Det vil der ifølge Vejdirektoratet være til tidligst klokken 23.30 mandag.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser til Newsbreak.dk, at uheldet blev anmeldt klokken 16.36. Lastbilen væltede på selve frakørslen og altså ikke på motorvejen.

– Der er ikke sket personskade, men da der er tale om et uheld, skal vi jo optage rapport og finde ud af, hvad der har ledt til det her uheld. For nuværende ved vi ikke, hvorfor lastbilen er væltet, siger vagtchef Mads Haugaard.

Oprydningsarbejdet er besværligt, fordi der er tale om en meget tung lastbil, der skal flyttes. Af samme årsag spærres frakørslen også i de mange timer. Det forventes, at den flyttes, når der ikke er meget trafik.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu