Uheld giver problemer: Lægeambulance på stedet

20. juni 2019 07:41 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Der er i øjeblikket mere end 30 minutters ekstra rejsetid.

Opdatering: Trafikken er nu igen normal på stedet.

Lige nu skaber et uheld problemer på E45 fra Nørresundby mod Aalborg, Limfjordstunnelen.

Det oplyser Vejdirektoratet.

Det er kun et spor farbart på stedet.

Det er ikke lykkedes Newsbreak.dk at få kontakt til Nordjyllands Politi, men Nordjyske.dk skriver, at der er sendt ambulance og lægeambulance til stedet, hvor både politi og redningsmandskab arbejder.

Nordjyske skriver også, at du skal forvente ekstra rejsetid på omkring 35 minutter.

Vejdirektoratet oplyser, at der forventes ryddet op tidligst klokken 7.45, men trafikken forventes normaliseret omkring klokken 08.15.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu