Uheld: Kæmpe lastbil med 30 ton fisk væltet

16. maj 2019 07:49 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

En lastbil læsset med 30 ton fisk kørte sent onsdag aften sammen med en personbil og væltede.

Sent onsdag aften klokken 22.17 kørte en lastbil og en personbil sammen på Ringvejen i det nordlige Holstebro.

Lastbilen – med dobbelthænger – var læsset med 30 ton fisk. Den væltede efter den kørte sammen med personbilen.

Ifølge TV Midt-Vest skete der ingen personskade ved ulykken. Men der var efterfølgende et større oprydningsarbejde med de mange fisk og vragdele på kørebanen.

– Mandskab er lige nu igang med at rydde op, det vil tage noget tid. Samtidig bliver trafikken dirigeret rundt derude, fortalte Ralf Høgedal, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, onsdag aften til tv-stationen.

Det er endnu ikke kommet frem hvad der var årsag til ulykken.

Newsbreak.dk har forsøgt at få en kommentar fra vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi torsdag.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu