ANNONCE
Pas på! Vejene kan være spejlglatte fredag.
Det gør sig i særdeleshed gældende på Holbækmotorvejen, hvor der er sket flere uheld.
Det skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter.
Inden for den seneste time er beredskabet kaldt ud til to uheld stort set samme sted.
Det ene på Holbækmotorvejen i vestgående retning ved afkørsel Brøndbyvester, det andet på tilkørslen til Motorring 3 fra Holbækmotorvejen.
Hovedstadens Beredskab oplyser desuden, at man spærrer tilkørslen indtil den er blevet saltet.
Vagthavende meteorolog Martin Lindberg, Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, advarede da også fredag morgen om det kolde vejr.
– Her til morgen er det koldt. meget koldt. Vi har sat kulderekord med minus 5 grader i Herning og Viborg. Men temperaturen stiger og vil i løbet af fredag nå op mellem plus 1 og plus 4 grader, sagde Martin Lindberg til Newsbreak.dk.
Der er saltet i store dele af landet.
ANNONCE