ANNONCE

Ulykke: Bil i flammer – kvinde i kritisk tilstand

16. juni 2020 05:02 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

En ung kvinde var natten til tirsdag i kritisk tilstand efter en voldsom soloulykke. Tidligt tirsdag morgen er hun i stabil tilstand.

En 21-årig kvinde er i stabil tilstand efter en voldsom soloulykke natten til tirsdag på Slettensvej ved Otterup på Fyn.

Kvinden var i kritisk tilstand umiddelbart efter ulykken, der blev anmeldt klokken 23.48, oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck Nielsen, til Newsbreak.dk.

– Hun mistede herredømmet over bilen – formentlig på grund af for høj fart. Bilen fortsatte ud på en mark, hvor den endte på taget, og der også gik ild i den, siger Milan Holck Nielsen og fortsætter:

– Der var heldigvis en person rimeligt hurtigt på stedet, der fik hende trukket ud af bilen.

Kvinden blev fragtet til Odense Universitetshospital efter ulykken, og er forsat indlagt der.

Hendes pårørende er underrettet.

En bilinspektør skal nu klarlægge de nærmere omstændigheder omkring ulykken, oplyser Milan Holck Nielsen.

I galleriet ovenfor kan du se flere billeder fra stedet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu