ANNONCE

Motorcyklister i voldsom ulykke: Mand hårdt kvæstet

24. maj 2018 07:21 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk

En 34-årig mand kom alvorligt til skade i en trafikulykke onsdag aften.

Motorcyklister i voldsom ulykke: Mand hårdt kvæstet
En 34-årig mand kom slemt til skade ved ulykken. Foto: Colourbox (Modelfoto)

To motorcyklister var onsdag aften impliceret i en alvorlig trafikulykke i Nordjylland.

– To motorcyklister kører efter hinanden. Da den forreste foretager et venstresving, det overser motorcyklisten bagved og kører op bag i ham foran, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Jess Falberg, til Newsbreak.dk.

Ulykken skete kort efter klokken 20 i krydset Brønderslevvej-Aalborggårdvej-Møllegade ved Østervrå.

Begge motorcyklister væltede og endte i asfalten.

Den forreste motorcykel blev ført af en 34-årig mand:

– Han er kommet alvorligt til skade. Han blev i ambulance kørt til skadestuen. Skaderne er ikke livstruende, siger vagtchefen.

Den bagerste motorcykel blev ført af en 50-årig mand.  Ifølge vagtchefen brækkede han skulderen.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu