Flere personer kommer svært til skade i ulykke

15. juni 2019 11:45 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Politiet oplyser, at flere er kommet til skade.

Opdatering 13.14: 

Vejdirektoratet oplyser, at Hovedvejen mellem Odby og frakørsel mod Serup er spærret i begge retninger, og at vejen tidligst forventes genåbnet klokken 14.00. Vejen er spærret på grund af den trafikulykke, Newsbreak.dk omtalte tidligere på dagen.

Midt- og Vestjyllands Politi har siden skrevet på Twitter, at tre personer er kommet svært til skade i forbindelse med ulykken. Derudover er flere personer kommet lettere til skade.

Hovedvejen er spærret, for at give politi og redningspersonale arbejdsro, og når først der er styr på de involverede personer, skal en bilinspektør formentlig undersøge, hvad der er sket i forbindelse med ulykken på stedet.

Der er omkørsel i begge retninger via Polarisvej og Gammel Landevej.

Original artikel: 

Der har lørdag været en alvorlig trafikulykke ved Odby, Thybolm. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Ulykken er sket ved 50,7km-stenen ved Odby og Hovedvejen, der går gennem byen, er helt spærret i begge retninger.

Politiet oplyser, at et minibus og en personbil er kørt sammen, goa t flere personer er kommet til skade.

Bilister i området skal benytte sig ad Gl. Landevej og Polarisvej.

Newsbreak.dk følger sagen …

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu