Ung mand død efter trafikulykke

24. juni 2019 11:25 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

En 20-årig mand blev fredag blevet hentet af en lægehelikopter. Lørdag blev han erklæret død.

Ung mand død efter trafikulykke
Den unge mand blev hentet i helikopter. Arkivfoto: René Lind Gammelmark

Fredag aften kunne Newsbreak.dk fortælle historien om en ung mand, der var i alvorlig livsfare, efter han faldt af sin knallert.

Den 20-årige mand var fra Thy, mens ulykken skete i Skolegade i Bedsted.

Her sad den 20-årige bagpå en knallert, der skulle bremse ved et kryds. Den 20-årige mand sad med ryggen til kørselsretningen og var derfor ikke klar på, at der blev bremset.

Derfor faldt han af og slog hovedet meget alvorligt. Han havde ikke hjelm på, oplyses det.

Manden blev efterfølgende fløjet til Aalborg Universitetshospital i kritisk tilstand.

Død efter et døgn

Den unge 20-årige mand har dog siden mistet livet som følge af ulykken.

Nordjyske.dk skriver, at den 20-årige lørdag eftermiddag blev erklæret død.

De pårørende er underrettet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu