ANNONCE

Undersøgelse: Kan mindske risiko for brystkræft

14. februar 2021 09:38 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at kvinder, der har arbejdet udendørs i en årrække, har mindre risiko for brystkræft senere i livet. Forklaringen er formentlig, at solen fremmer dannelsen af D-vitamin, som kan virke beskyttende mod brystkræft

Kvinder, som bruger en stor del af deres arbejdsliv udendørs, har en lavere risiko for at få brystkræft senere i livet end deres medsøstre, der har arbejdet indendørs, og eksempelvis tilbragt tiden på kontoret.

Det er konklusionen på den nye undersøgelse, der viser, at gevinsten begynder at vise sig, efter at kvinderne har haft udendørsarbejde i ti år i løbet af deres arbejdsliv, skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

Her har kvinder over 50 år en lille, nedsat risiko på otte procent for at udvikle brystkræft. Efter mindst 20 års udendørsarbejde er risikoen 17 procent mindre ifølge Kræftens Bekæmpelse

Studiet er baseret på data fra en række registre, og forskerne har ikke et endeligt svar på, hvad den biologiske forklaring er:

– Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvad årsagen er, men vores hypotese er, at de muligvis kan tilskrives dannelsen af D-vitamin, som sker, når vi får ultraviolet stråling fra solen. Noget forskning tyder på, at D-vitamin kan beskytte mod brystkræft, så det kan være en del af forklaringen, siger ph.d.-studerende Julie Elbæk Pedersen, der har stået i spidsen for det nye studie, i pressemeddelsen.

Forskerne understreger, at det kun er nødvendigt med kort tid i solen for at få dækket sit behov for D-vitamin, og at man sagtens kan få behovet dækket, samtidig med at man følger rådene om, hvordan man passer på sin hud i solen.

Klik videre i galleriet ovenfor og se, hvilke fødevarer der er gode kilder til d-vitamin.

Kaffe i forårssolen

Der findes i dag kun få undersøgelser af, hvilken betydning det har for kvinder at have udendørsarbejde.

På baggrund af den nye undersøgelse er det nærliggende at overveje at holde kaffepausen udendørs af og til, hvis man tilbringer hele arbejdsdagen indenfor. Men Julie Elbæk Pedersen understreger, at man endnu har for lidt viden til at give direkte anbefalinger.

– Men hvis kommende undersøgelser bekræfter det, vores resultater har vist, kunne det godt give mening at opfordre kvinder med indendørs arbejde til at bruge lidt tid udendørs i løbet af dagen, siger Julie Elbæk Pedersen.

Fakta

Mangler du vitaminer? Her er symptomerne

Vitaminmangel findes i mange afskygninger og former, og symptomerne er langt fra de samme, hvis man mangler det ene eller det andet vitamin.

Herunder kan du se symptomerne på mangel på de specifikke vitaminer.

Vitamin A

Vitamin B1 (thiamin)

Vitamin B2 (riboflavin)

Vitamin B3 (nicotinamid)

Vitamin B5 (pantotensyre)

Vitamin B6 (pyridoxin)

Vitamin B12 (cyanocobalamin)

Vitamin C

Vitamin D

Vitamin E

Vitamin K

Biotin

Folsyre

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu