ANNONCE

Undgå disse fejl!

27. november 2020 09:43 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Både for dækkenes og din egen sikkerheds skyld, er der en række fejl, du ikke bør begå.

Standen på dine bildæk kan betyde meget for både din sikkerhed og din mekanikerregning.

Derfor er det vigtigt, du sørger for at passe så godt på dine bildæk som muligt.

Og faktisk kan du selv diagnosticere dine dæks tilstand, har Peter Rytter, chefkonsulent på Teknologisk Institut og er ekspert i automobilteknik, tidligere forklaret til Ritzau.

– Se på dækket med kritiske øjne. Ser det lidt slidt ud, kan du føre hånden, først den ene vej og så den anden vej, over dækmønsteret. Hvis du oplever, at der er modstand, er det fordi, dækmønsteret har rejst sig. Sker det, kan det være tegn på problemer med dækket, og så er det en god idé at få en fagmand til at kigge på det, siger han.

Noget af det vigtigste, når du skal tjekke dit dæks tilstand, er at måle dæktrykket. Falder trykket ofte, er der problemer.

Derfor bør man tjekke dæktryk cirka en gang om måneden og sørge for, at trykket er, som din bilfabrikant forskriver. Det rigtige dæktryk fremmer vejgrebet og forlænger levetiden på dækket.

– Hvis du opdager, at trykket i dækker er faldet, så kan der være tale om slitage, en punktering eller problemer med ventilen, fortæller Peter Rytter.

Hvornår skal du skifte?

Vinteren nærmer sig desuden med hastige skridt, og derfor er det ved at være tid til at skifte til vinterdæk.

– På trods af milde vintre, kan der pludselig komme dage, som overrasker – og det skal man være rustet mod, siger Jørgen Jørgensen, der er seniortekniker i bilejernes interesseorganisation FDM.

Det er ikke et lovkrav at køre med vinterdæk i Danmark, men FDM anbefaler, at du har vinterdæk på om vinteren og sommerdæk på om sommeren. Skift i takt med vinter- og sommertid – også selv om frosten måske ikke har ramt vejene endnu.

– Hellere være en uge for tidlig på den, så man ikke står en mandag og skal have skiftet vinterdæk sammen med en masse andre, siger han.

I galleriet ovenfor kan du se 10 tips til, hvad du skal holde øje med, når du skifter til vinterdæk på bilen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu