ANNONCE

Undgå farlige stoffer: Køb disse varer i januar

18. januar 2020 18:10 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Der er flere gode grunde til, at man bør købe dansk frugt og grønt i sæson i januar.

Der har været stort fokus på sprøjtemidler og pesticider den seneste tid, og de fleste danske forbrugere ønsker formentlig at begrænse indtaget af de skadelige stoffer mest muligt.

Som Newsbreak.dk tidligere har beskrevet, er det i den forbindelse en rigtig god idé at købe danske frugter og grøntsager, der i vid udstrækning indeholder færre sprøjtemidler end de importerede varer fra udlandet.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Forbrugerrådet Tænk har sammensat en liste over frugter og grøntsager, der i sæson i januar, og som det er derfor er en god idé at gå efter.

Det er i øvrigt også en god idé af hensyn til klimaet.

I galleriet ovenfor kan du se, hvilke danske grøntsager, der er i sæson i januar.

Vælg økologisk

Helt generelt er det også en god idé at vælge økologisk, hvis du vil skære ned på antallet af pesticider ifølge Forbrugerrådet Tænk.

Økologisk frugt og grønt er ikke sprøjtet med sprøjtemidler – bortset fra få undtagelser. Vælg derfor økologisk frugt og grønt, hvis du vil skære ned på sprøjtemidlerne,” skriver Tænk på rådets hjemmeside.

Derudover er det en god idé at skrælle dine frugter og grøntsager i det omfang, det er muligt.

– Afhængigt af afgrøde og pesticidkombinationen kan man reducere indholdet mellem 50 og 90 procent ved at fjerne skrællen. For jordbær, vindruer og æbler kan op til halvdelen vaskes af, har Bodil Hamborg Jensen fra DTU Fødevareinstituttets Afdeling for Risikovurdering og Ernæring tidligere udtalt til Ritzau.

Fakta

Hvorfor anvendes pesticider?

Pesticider bruges bl.a. til at bekæmpe ukrudt, svampeangreb, skadedyr eller til at regulere væksten af planter. Formålet er at øge udbyttet og undgå, at afgrøderne tager skade eller går til spilde på grund af fx insekt- eller svampeangreb. Det er lovligt at anvende pesticider. Men man må kun bruge midler, der er godkendt til den specifikke afgrøde, og midlet skal bruges efter etikettens anvisning om fx dosering og seneste anvendelse før høst. Miljøstyrelsen giver godkendelser til anvendelse af pesticider i Danmark.
Pesticider er ikke det eneste middel til at bekæmpe skadevoldere i gartneri og landbrug. Nogle steder anvendes alternative metoder som biologisk bekæmpelse med fx rovmider, mekanisk ukrudtsbekæmpelse og forebyggende sædskifte.
I økologisk produktion er det kun meget få midler, der må anvendes, og dette kun i særlige tilfælde.
Nogle pesticider forsvinder helt fra de behandlede afgrøder, inden de er modne til høst. Andre behandlinger giver rester af pesticider i de modne afgrøder. Den restmængde, der er i den modne frugt eller grøntsag, afhænger af flere faktorer. Der er forskel på, hvor hurtigt et stof nedbrydes og forsvinder fra afgrøden. Jo højere dosis der er brugt, og jo tættere på høsttidspunktet afgrøderne er behandlede, jo højere er restindholdet. Nogle pesticider bruges til behandling efter høst (post harvest) og skal forhindre fx svampeangreb, spiring eller overmodning af afgrøden under opbevaring.
Kilde: Fødevarestyrelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu