“Mor, mor, han borede slet ikke”. Sådan undgår du huller i tænderne

9. november 2018 08:41 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

At undgå huller i tænderne kan være en øvelse. Du kan dog selv gøre et stort stykke arbejde.

Kan man undgå huller i tænderne?

Man kan i hvert fald et stykke henad vejen selv være med til at bestemme.

(I galleriet over artiklen har vi samlet nogle få gode råd til, hvad du kan gøre for at undgå huller i tænderne).

Ifølge Illustreret Videnskab har generne noget at sige i forhold til, hvor let, du får flere eller færre besøg af de fra barndommen så frygtede Karius og Baktus.

Det betyder, at personer, der spiser og drikker nøjagtig det samme – og børster tænder lige grundigt, ikke umiddelbart får lige mange huller i tænderne.

Bag den forskel ligger, at vi mennesker ikke producerer lige meget spyt. Den skyller nemlig den (ætsende) mælkesyre og bakterier væk fra munden og dermed altså også tænderne.

Der kan endda også være forskel på personers emaljetykkelse – helt op til en millimeter.

Undgå huller i tænderne – sådan

Det er altså her, du selv kan gøre noget: Drik masser af vand eller snup et stykke tyggegummi – og vær på den måde med til at undgå huller i tænderne. (Som du kan se i galleriet gør tyggegummi og vand det dog ikke alene).

Godtsmil.dk skriver, at man ikke kan se hullerne med det blotte øje. Til at begynde, med, i hvert fald. Får hullet lov til at udvikle sig, kan det dog blive så stort, det kan ses.

Samme oplyser, at mundens spyt selv vil forsøge at reparere et begyndende hul (caries-angreb).

“Her er det dog meget vigtigt, at du i forvejen har en god mundhygiejne – ellers vil hullet med stor sandsynlighed udvikle sig til et større”, skriver Godtsmil.dk.

Ifølge Illustreret Videnskab viser en undersøgelse dog, at halvdelen ikke børster godt nok, selv om der børstes rigeligt.

Det er (selvfølgelig) også er vigtigt at gå regelmæssigt til tandlæge.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu