Undgå svindel på lejeboligmarkedet

16. april 2018 09:54 | Af: Sponsoreret Artikel

Desværre er der flere luskede svindlere ude på lejeboligmarkedet, end man lige går og regner med. For at undgå at blive udsat for svindel, fortæller Boligninja her, hvad du skal være særligt opmærksom på, og hvilke forholdsregler du bør tage dig.

Undgå svindel på lejeboligmarkedet
Arkivfoto.

Finder du en lejlighed som er så billig, at det næsten er for godt til at være sandt, er der en stor chance for, at det er for godt til at være sandt. En billig husleje er god lokkemad for svindlere, da det med garanti får mange boligsøgende til at henvende sig til vedkommende. Derfor kan det være en god ide at undersøge det generelle prisniveau på markedet i den by, hvori du søger, hvis du ikke allerede kender til det. Det kan du gøre på Boligninja.dk.

Læs annonceteksten

Giver teksten til boligannoncen mening? Hvis ikke, skal du lige være en ekstra gang opmærksom. Der findes nemlig svindlere som sidder i udlandet, og gør brug af Googles oversættelsesfunktion Google Translate, når de skal skrive annoncen til den falske bolig, de gerne vil leje ud.

Se lejligheden først

Selvom der til tider er pres på markedet, og du kan have en frygtelig lyst til at skrive under på en lejekontrakt på en lejlighed og betale depositummet, før du har fået den fremvist, for at sikre dig at du får lejligheden. Det fraråder vi dog på det kraftigste, at du gør. Uden at have set lejligheden, har udlejer ikke givet dig noget reelt bevis på, at lejligheden findes samt at vedkommende rent faktisk ejer den lejlighed. Forsøger udlejer at lokke dig til at betale et depositum og skrive under på en lejekontrakt uden at have set lejemålet, bør alle alarmklokker ringe. Så er udlejeren formentligt en svindler. En svindlers forklaring på, hvorfor du skal betale uden at have set lejemålet, er typisk at han/hun pt. er i udlandet og derfor ikke kan fremvise lejemålet eller at der er stor interesse for lejemålet, så hvis vi sikre dig det, skal du betale her og nu.

Når du har lejekontrakten

Selvom du har set din potentielle lejlighed, skal du stadig være opmærksom, når du modtager lejekontrakten. Her skal du bl.a. kigge på, om adressen på lejekontrakten stemmer overens, med adressen på den lejlighed du er blevet fremvist. Hertil bør du heller aldrig betale depositum og forudbetalt leje kontant, men derimod overføre til en dansk bankkonto. Overfører du penge til en udenlandsk bank, er din chance for at få pengene tilbage næsten lig med nul, hvis du skulle ende i en situation, hvor du er blevet udsat for svindel. Derfor vælger mange svindlere også at anvende en udenlandsk konto.

Undersøg om udlejer ejer boligen

Det kan også være en god ide, at tjekke op på hvem der ejer den bolig, du gerne vil leje. På denne måde kan du tjekke, om navnet på den udlejer du er i kontakt med, stemmer overens med ejeren på boligen. Du kan tjekke hvem der ejer boligen inde på siden Boligejer.dk. Er du i tvivl om, om udlejeren du er i kontakt med, udgiver sig for at være en anden, er du ved din fulde ret til at spørge om legitimation. Selvom det godt kan virke som om du er mistænksom, er det bedre at være på den sikre side, så du ikke ender med at ryge i svindler fælden.

Afsender: Boligninja.dk.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu