Ung kendis tiltalt for voldtægt

27. august 2019 14:15 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En 20-årig kendis er tiltalt for at have begået voldtægt mod en ung kvinde, der sov.

Ung kendis tiltalt for voldtægt
En 20-årig kendis er blevet tiltalt for voldtægt af en kvinde, der var meget døsig efter at have indtaget alkohol. Foto: Colourbox
Del:

Ud fra anklageskriftet er den 20-årige mand blevet tiltalt for at have begået voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje. Det fremgår, at han har onaneret og befamlet hende, mens hun var døsig – nærmest bevidstløs – af alkohol.

Det skriver BT, som er i besiddelse af anklageskriftet. Der er nedlagt navneforbud i sagen, derfor omtales den tiltaltes navn ikke.

Befamlede sovende kvinde

Kvinden, som er blevet voldtaget, havde som følge af at have indtaget alkohol lagt sig i en seng i en lejlighed i København.

Den 20-årige er efterfølgende lagt sig i samme seng, tæt op af kvinden, hvor han har gnubbet sig op af hende, så hun kunne mærke hans erigerede penis.

Manden har desuden befamlet kvinden på brysterne og kroppen.

Tvang sig til onani

Det udvikler sig til, at den 20-årige bruger hendes hånd til at onanere med, hvorefter manden får sædafgang.

I anklageskriftet står, der at kvinden var i en tilstand, der gjorde, at hun ikke kunne modsætte sig.

som følge af alkoholindtag i kombination med søvn og/eller træthed (..) i en tilstand eller situation, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig handlingen“, står der skrevet i anklageskriftet.

Artiklen fortsætter efter videoen

Den 20-årige skulle have spurgt, om kvinden sov, men han fortsatte sin voldtægt på trods af, at han intet svar fik.

Voldtægten skulle være sket den 16. juni 2019 mellem klokken 03.30 og 07.00 i en lejlighed i København.

Op til otte års fængsel

Kendissen er tiltalt efter straffelovens paragraf 216 stk. 1 nr. 2 om voldtægt, der kan straffes med op til otte års fængsel.

Den 20-årige mand er desuden og tiltalt subsidiært efter straffelovens paragraf 21 om forsøg på voldtægt. Det betyder, at hvis retten ikke finder ham skyldig i voldtægt, så vil anklageren gå efter en dom for forsøg på voldtægt.

Han er også tiltalt for blufærdighedskrænkelse.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu