ANNONCE

Ung kokainsælger udvises

17. august 2019 16:01 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Han blev dømt for 1000 handler med stoffet.

Ung kokainsælger udvises
De mange handler blev indgået pr. sms. Foto: United States Drug Enforcement Administration/Scanpix.

En 21-årig mand er blevet idømt tre og et halvt års fængsel og udvisning af Danmark for bestandigt for gentagne tilfælde af kokainsalg. Det skriver Østjyllands Politi.

Det er ikke kun manden, der er dømt i sagen. Politiet skriver, at efterforskningen førte politiet til flere unge mennesker, der ellers var ukendte af politiet. En del af kunderne er nu blevet sigtet for at købe stoffer, og derudover idømt bøder på mellem 3000 og 8000 kroner.

Manden blev dømt for hele 1000 handler, fordi efterforskerne kunne lytte og se med på den telefon, den 21-årige brugte til sin forretning.

Manden skrev sms’er med sine kunder, hvor man aftalte tid og sted for overdragelsen af stoffer. Møderne fandt sted flere forskellige steder i Aarhus.

De mange handler førte altså i sidste ende til, at manden blev idømt både fængsel og udvisning af Danmark for bestandigt. Det fremgår af Østjyllands Politi ikke, om den 21-årige mand ankede dommen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu