ANNONCE

Ung kvinde dræbt på stedet

17. marts 2021 19:06 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En bil og en traktor kørte sammen

Se billeder fra ulykken i galleriet.

En 27-årig kvinde er dræbt i en ulykke mellem en personbil og en traktor.

Ulykken skete i krydset Grindstedvej/Råbjergvej syd for Hovborg i Vejen Kommune.

Det oplyser Ole Aamann, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

En traktor, ført af en 65-årig mand fra lokalområdet, og en personbil, ført af en 27-årig kvinde fra lokalområdet, var stødt sammen i krydset.

Politi, redningsberedskab og lægehelikopter var hurtigt fremme på ulykkesstedet. Trods den hurtige indsats var det ikke muligt at redde den 27-årige kvindes liv.

Hun blev erklæret død på stedet af en læge.

Den 65-årige mand er uskadt.

Har I sigtet traktorføreren?

– Det står fast, at det er traktoren, der er kørt ud for ubetinget vigepligt, men vi afventer de endelige undersøgelser, inden vi tager videre stilling, siger Ole Aamann til Newsbreak.dk.

Der blev tilkaldt en lægehelikopter til ulykken, der blev meldt klokken 16.41.

Siden har en bilinspektør været på ulykkesstedet for at foretage undersøgelser, der skal klarlægge de nærmere omstændigheder.

De pårørende til den 27-årige kvinde er underrettet.

Se billeder fra ulykken i galleriet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu