ANNONCE

Ung kvinde får mand i hovedet og dør

28. april 2021 15:26 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Manden faldt flere meter, før ham ramte kvinden

Ung kvinde får mand i hovedet og dør
Ulykken skete søndag. Genrefoto.

29-årige Taylor Kahle blev søndag den 25. april dræbt i en ulykke, da en mand faldt flere etager ned og ramte hende i hovedet. Det skriver San Diego County Medical Examiner’s Office i en pressemeddelelse.

Fox 29 har talt med Laurel McFarlane, der var Taylors chef og gode veninde. Laurel fortæller, at hun blev ringet op mandag af Taylors far, der fortalt hende, hvad der var sket.

– Hun var som en datter for mig. Hun var et fantastisk menneske, især gennem pandemien, siger Laurel McFarlane til Fox 29.

Faldt fra niende sal

Inden ulykken, der skete i byen San Diego i Californien USA, havde forbipasserende set en 20-30 årig mand gå ind i et parkeringshus for siden at dukke op igen på niende sal.

Af ukendte årsager kravlede manden ud på ydersiden af bygningen. Han hang i armene, før han faldt ned på jorden og ramte Taylor, der gik på fortovet under ham.

Politiet kom hurtigt til stedet, og betjente forsøgte at redde Taylor Kahles liv, men forgæves. Hun blev erklæret død på stedet.

Manden, der ramte hende, blev kørt på sygehuset, hvor han blev erklæret død.

NBC San Diego skriver, at politiet betragter mandens død som et selvmord og Laurels død som en tragisk ulykke.

 

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu