ANNONCE

Ung kvinde nikker betjent en skalle

19. juli 2020 21:43 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Hun er blevet fremstillet i grundlovsforhør.

Ung kvinde nikker betjent en skalle
En 24-årig kvinde er søndag fremstillet i grundlovsforhør efter at have nikket en betjent en skalle. Blandt andet. Foto: Colourbox.

En 24-årig kvinde måtte søndag i et grundlovsforhør – sigtet for fornærmelig tiltale og vold med en polititjenestemand.

Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Lørdag aften blev politiet kaldt ud til husspektakler på en adresse i Viby.

Her møder betjentene den 24-årige.

– Hun slår ud efter en kollega og nikker en kollega en skalle samt anvender alverdens ukvemsord mod patruljen, fortæller Østjyllands Politis vagtchef Peter Tholstrup til Lokalavisen Aarhus.

Ifølge Lokalavisen vil politiet kræve kvinden varetægtsfængslet.

Det har ikke været muligt for Newsbreak.dk at få resultatet af dagens grundlovsforhør.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu