Ung mand brager ind i politibil og flygter

7. november 2019 12:55 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

En ung mand forsøgte at stikke af fra politiet, men så gik alt galt.

Ung mand brager ind i politibil og flygter
En politihund fik sporet af manden. Foto: Colourbox

En 21-årig mand fik fuld plade på antallet af sigtelser, da han natten til torsdag formåede at høste otte sigtelser.

Artiklen fortsætter under videoen.

Det skulle egentlig bare have været et tjek af den 21-årige mands bil, men derfra tog sagen fart. Bogstaveligt talt.

Klokken 00.30 så politiet manden køre på Rosendalsvej – og politiet ville stoppe manden for at undersøge bilen, men i stedet trådte han sømmet i bund og forsøgte at flygte fra politiet.

Under flugten rammer manden politiets patruljebil, men det stopper ikke her. Under flugten kører manden også overfor rødt, venstre om et helleanlæg, inden han rammer ind i en hæk ved Højbjerg Bibliotek.

Den 21-årige mand var dog ikke klar til at give op, så han fortsatte flugten til fods. Manden slap væk fra politiet, men en hundepatrulje blev tilkaldt. Hurtigt får patruljehunden færten af manden, der lå og gemte sig i en have.

Manden blev anholdt og sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger. Derudover blev han sigtet for både narko-og spritkørsel, da han erkendte, at han havde været påvirket af hash og alkohol under kørslen. I bilen blev der desuden fundet en mindre mængde hash.

Samlet set nåede han op på otte sigtelser for:

• Narkokørsel
• Spritkørsel
• Ikke at efterkomme politiets anvisninger
• Kørsel over for rødt
• Kørsel venstre om et helleanlæg
• Manglende brug af blinklys
• Ikke at overholde sine forpligtelser ved et færdselsuheld
• Besiddelse af euforiserende stoffer

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu